|
Lidt om historien bag gården og området
Af Otto Vad
Gårdlavet Købkes Gård har sit navn efter
guldaldermaleren Christian Købke. Han boede en stor del af sit aktive liv i en ejendom beliggende ud mod Blegdamsvej, der
hvor nummer 74
ligger i dag. Det var hans fader, som i 1833 opførte ejendommen på
en grund, der strakte sig fra Blegdamsvej og helt ned til søen.
Hele området vest for Sortedamssøen blev kaldt
Blegdammen, idet de daværende engarealer siden 1600-tallet og op i
begyndelsen af 1800-tallet blev benyttet til blegning af nyvævet
bomuld. Området var inddelt i smalle parceller, der strakte sig fra
Blegdamsvej og ned til søen og benævntes blegdamme og var fortløbende
nummerede.
 I begyndelsen af 1800-tallet var København ved at sprænge sine snævre rammer indenfor voldene. Krigsministeriet
krævede, at der ikke blev bygget udenfor. Det skulle være let at forsvare
byen mod angreb fra landsiden.
Den enorme overbefolkning og de elendige sanitære forhold indenfor
voldene medførte, at tilbagevendende
epidemier krævede mange menneskeliv.
Det var derfor ikke så underligt, at borgere som havde råd
og overskud var interesserede i at slå sig ned udenfor byen.
Christian Købkes fader, bagermester P.B. Købke, var en af disse. Der
var dog, jvf. Krigsministeriets krav, kun tilladt at bygge ejendomme, som
let kunne rives ned eller brændes af i tilfælde af et militært angreb
på byen.
 Christian Købke boede på Blegdammen fra 1833 og til et
par år før sin død i 1848.
Han blev kun 38
år gammel, men nåede alligevel at producere et betydeligt antal
værker, som han huskes for i eftertiden. En stor del af hans billeder fra denne periode, har motiver fra området
ved Sortedamssøen og Østerbrogade.
En anden kendt personlighed fra den tid, som også skal
nævnes er naturforskeren P.W. Lund, der en kort tid i begyndelsen af
1830'erne boede ved søen. På stedet blev der senere i 1870'erne
indrettet et populært forlystelsesetablissement. I 1898 blev ejendommen
dog købt af Københavns Kirkefond og ombygget til det, som i dag er
Fredens Kirke.
I midten af 1853 opgav Krigsministeriet endegyldigt forbuddet mod at lade byen vokse ud over voldene, og
bro-kvartererne skød op med stor hast. Mange års opsparet behov for
mere byrum faldt sammen med den første industrialisering, og der var et
stort behov for boliger til den hastigt voksende arbejderklasse.
Det var i den periode kvarteret fik den struktur, vi
kender i dag med Ryesgade, som påbegyndtes i 1858, og sidegaderne.
Indtil da havde området mellem Blegdamsvej og søerne været udstykket
i aflange parceller, som blev benyttet til formål af mere eller mindre
permanent karakter.
Blegdamsvej er således betydeligt ældre end de bagvedliggende gader og
har som nævnt sit navn ved at området benyttedes til blegning.
Ryesgade har derimod sit navn efter en af Danmarks mest kendte
generaler, Olaf Rye, der faldt i slaget ved Fredericia i 1849.
Fra slutningen af 1800- tallet og i begyndelsen af
1900-tallet opførtes, de fleste af de bygninger, som i dag omkranser
Købkes Gård. Eneste undtagelse herfra er ejendommen i Ryesgade, som
huser bl.a. Irma og benzintanken, der er af nyere dato.
En af ejendommene skiller sig dog ud, nemlig stiftelsen
på Sortedam Dossering nr. 59 A-K. Denne ejendom er opført af frimurerne
med det formål, at skaffe friboliger til "værdige mænd og
kvinder af alle samfundsklasser".
Ryesgadekvateret var i 1900-tallets første halvdel det
tættest befolkede område i landet. Det var almindeligt, at familier med adskillige børn
boede i en to-værelseslejllighed. Men alligevel var det for mange et stort fremskridt at flytte bort fra slummen i den
indre by og til de nye lejligheder. Ejendommene ud mod søen er dog
typisk præget af betydeligt større lejligheder, som næppe har været
overbefolket i samme grad.
Velstandsstigningen efter 2. verdenskrig op gennem 60'erne
medførte at arbejderfamilierne igen kunne søge bedre boligforhold.
Mange søgte ud til de ny forstæder, og op gennem 60'erne og 70'erne forfaldt
mange af ejendommene, indtil de blev solgt til beboerne som andelsforeninger.
Dette medførte til gengæld mange forbedringer med nyt tag, nye vinduer, fjernvarme
og varmt vand.
Forfaldet i denne periode dannede grundlag for, at unge
fra BZ-bevægelsen i tre år i 80'erne holdt ejendommen Ryesgade 58
besat. Ejendommen var i den periode omdannet til kollektiver med cafe i
stueetagen. Besættelsen afsluttedes med kvarterets mest spektakulære
begivenhed, da de unge under trussel om rydning oprettede meterhøje
barrikader i både Ryesgade og sidegaderne. Det kom dog ikke til nogen
endelig konfrontation med politiet, idet bz'erne efter en uges forløb rømmede
forsvarsværkerne natten før politiets planlagte storm på området.
 Men baggårdene var fortsat i en miserabel tilstand.
Flere steder i byen kunne man se, hvordan der gennem saneringer af baggårdene
kunne skabes attraktive gårdrum.
I begyndelsen af 90'erne havde der været adskillige
henvendelser fra beboerne til kommunens embedsmænd med henblik på at
få lavet en gårdsanering. Men der var desværre kun kommet henholdende
svar.
Først da der i forsommeren 1995 blevet skrevet direkte
til den ansvarlige borgmester, Bente Frost (V), kom der skred i sagen.
Allerede i august måned samme år blev der indkaldt til det
første orienteringsmøde.
Der blev i samråd med beboerne udarbejdet et forslag,
som bl.a. indebar nedrivning af to bygninger inde i gården for at
skaffe luft og lys.
 Planen blev vedtaget af Københavns
Borgerrepræsentation den 11. december 1997 og arbejdet startede i
foråret 1999. Forsinkelsen skyldtes, at der opstod
politisk strid om nedrivningen af baghuset til Ryesgade 56, og at
anlæggelsen af gården derfor kom til at forløbe i to etaper.
Anlæggelsen af den nordlige del afsluttedes ved
udgangen af 1999,
mens den sydlige del af gården først stod færdig et par år senere,
således at Gårdlavet
Købkes Gård i december 2001 endelig kunne overtage det fulde ansvar for driften
af hele det store gårdanlæg.
Hvis du vil vide mere:
Bøger:
-
Monrad, Kasper
Købke på Blegdammen og ved Sortedamssøen.
1981. 44 sider, illustreret
-
Nielsen, Torben
Blegdamsvej : en vandring i tid og rum.
1958. 49 sider, illustreret.
Personlig beretning om historien bag Blegdamsvej.
-
Strømstad, Kirsten
Rundt om Søerne : huse og mennesker ved Sortedamssøen, Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø.
1996. 214 sider, illustreret. Med grundig beskrivelse af alle ejendomme.
-
Christen Købke 1810-1848
redaktion: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Kasper Monrad
1996. 399 sider, illustreret (nogle i farver)
Det bedste og mest omfattende værk om Christen Købke,
som kommer hele vejen rundt om Købkes værk i både tekst og gode farvegengivelser.
-
Fugle større end vinden - : en bog om og
omkring begivenhederne i Ryesgade 58 og BZ-bevægelsen / red: Poul
Petersen. - 1986. - 128 sider : ill.
Hjemmesider:
Museer, biblioteker og arkiver:
|
