Gårdlavet Købkes Gård

Forside

Bestyrelsen

Referater

Økonomi

Regler

Historie

Fotos

Links


Generalforsamling Gårdlavet Købkes Gård 

den 23. marts 2004

Stemmeberettigede deltagere: 

Fredens Kirke
Ryesgade 56 A-C
A/B Ryesgade 72-74
Sortedam Dossering 59 A-K
Sortedam Dossering 59
Lundingsgade 4-6
Sortedam Dossering 63 A-B


  
1. Valg af dirigent og referent 
Som dirigent valgtes Dion Brunum og som referent Otto Vad.

2. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år. 
Da formanden ikke kunne være til stede, blev dennes beretning læst op:
 
"2003 var det første år, hvor vi selv har passet hele gården - til og med 2002, passede GG de grønne områder. Vi har Carsten og en gartner ansat til at tage vare på den daglige drift. En drift som endnu er i sin opstartsfase - hvilket også afspejler sig i budgettet, hvor vi stadig må føle os lidt frem.

Porten til Ryesgade ved Irma:
Nordea har på vores opfordring opsat elektronisk lukning af port.
Der er endelig blevet sat af tremmer ved lås, så vi kan leve op til at være en "lukket gård".
Lastbiler fra Irma ødelagde gentagne gange beslaget på jorden, i midten af porten, så den ikke kunne lukke. Nu er en ny og mere holdbar støbt

Affald:
Problemer i syd-del, især ved ejendommene i hjørnet ved Ryesgade (58) og Lundingsgade (4-6). Der smides husholdningsaffald i papcontainere, og der smides bygningsaffald i husholdningscontainere. Vi omdelte en irettesættende skrivelse om reglerne til de relevante ejendomme, dog uden det store resultat.
I det hele taget er der en meget dårlig moral i gården, hvad angår afskaffelse af affald. Selvfølgelig kan få ødelægge det for mange, men vi må alle tage et fælles ansvar for at få det til at fungere. Vi kan ikke være bekendt, at Carsten skal stå på hovedet i vores affald, for at sortere det rigtig - så skraldemændene ikke nægter at tage det med! Desuden går Carsten arbejdstid med det, og vi får bøder fra R98, renovationsselskabet.
Der er sket en formel sammenlægning af syd-og norddelens affaldspuljer. Det har betydet at affalds-puljerne er blevet revurderet for alle ejendomme i gården. 

Vi har fået plantet bøgehæk ved legepladsen i syd, og i nord mellem gangareal og plæne. Vi håber at det vil skabe flere kroge og opholdssteder i gården

Porten ved Ryesgade 4+6 er blevet repareret

For at afhjælpe lugtgener pga. affaldscontainere i mellemgang er der blevet sat riste porten mod gården i ejendommen Ryesgade/Helgesensgade.

Vi har fået en hjemmeside med adressen www.koebkesgaard.dk Den indeholder al relevant information til alle i gården, så som referater fra bestyrelsesmøder, vedtægter og ordensregler. Siden vil fortløbende blive udbygget - fx er vi meget interesserede i at låne billeder fra gården. Måske er der nogle der ligger inde med fotos fra nord og syddelenes tilblivelse? Eller måske nogle gode "historiske" billeder? 
Hjemmesiden er desuden til fri afbenyttelse for gårdens beboere, hvis det har relevante informationer der skal ud til alle. Henvendelse kan ske til webmaster.

I oktober er der foretaget en cykelrazzia. Vi regner med at det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

Vi har visse problemer med dyr i gården. Ifølge vedtægterne er dyr ikke tilladte. Man må ikke lufte sin hund uden snor. Det største problem er dog katte. De bruger i udbredt grad børnenes legeplads som toilet - både sandkassen og gruset under gyngerne. Det er meget ulækkert, når børnene sidder med katteafføring i hænderne, og ikke mindst er det farligt, da der kan findes dødelige bakterier i. Vi vil kraftigt opfordre til at folk lader være med at bygge kattelemme, og lader deres katte løbe frit. Vi er også trætte af argumentet:" Hvis de andre må, så må vi også!" På den måde kommer vi ingen vegne. Alle bedes tage et ansvar for at børnene kan lege under hygiejniske forhold. 
Der er givet tilladelse til at der kan laves en dør mod gården fra værkstedet på Ryesgade. 

Bestyrelsen var utilfredse med vores forhenværende kontaktperson, og har sidste efterår bedt Kuben at finde en ny medarbejder til at varetage vores interesser. Vi har nu Dion Brunum som administrator, og vil gerne bede ham velkommen på denne generalforsamling.

Sidste sommer havde vi et møde med daginstitutionerne for at finde nogle fælles retningslinjer i forhold til brugen af legepladsen i syd-delen. Der blev sat nogle grænser for hvor mange gange ugentligt hhv. børnehaven og vuggestuen må bruge vores legeplads. Dette har fungeret udmærket siden.

Der er blevet udskiftet 14 glaspartier på cykelskurenes glastage, til 1000 kr. stk. Vi har grund til at tro at det er hærværk, så som småsten kastet fra stor højde. Vi havde glasfabrikanten ude for at se skaderne og han garanterede, at sådanne skader ikke kan se pga en bold på afveje, som tagene skal kunne holde til. Vi ser gerne, at folk sørger for, at vi ikke skal bruge så mange penge på nye glasplader.

Anskaffelser:
En kasse til legetøj til legepladserne både i nord og syd. Syddelens er dog endnu ikke sat op, da nogle af løsdelene blev stjålet, før den blev samlet - vi skal finde ud af om vi alligevel kan samle den.
Købt 7 sæt havemøbler i 2003 - det skal pointeres, at møbler er indkøbt til gården og ikke til bestemte ejendomme. Nogle ejendomme har yderligere selv indkøbt nogle møbler til gården. Også disse møbler har alle ret til at sidde i.
Claus fra værkstedet har foræret gården et basketball net. Vi værdsætter gaven, men vi har simpelthen ikke kunnet finde et godt sted at sætte det op, hvor det ikke vil være til gene for beboere.
Det er i bestyrelsen vedtaget at lave et bed ved vendeplads og en pilespiral ved legepladsen omkring træet. Steen fra DK tanken vil gerne bidrage til at området omkring vendepladsen bliver forskønnet og betaler derfor ??? til køb af rododendron til beddet. Vi siger mange tak! 

Der vil i nær fremtid blive udskiftet sand i sandkassen og fyldt mere faldgrus på legepladsen

Der vil i løbet af året blive opsat flere cykelstativer i gården

Vi vil gerne opfordre jer, som fik en krukke sidste år, til at plante blomster i, til at sørge for at krukkerne fortsat er fyldt med flotte planter, eller aflevere den tilbage, så en ny kan overtage den."

I den efterfølgende debat kom følgende emner op:

- En beboer ønskede en oversigt over placeringen af gårdens møbler. Hertil svarede bestyrelsen, at de ikke har faste pladser men at det evt. kan overvejes at indkøbe flere, hvis der er behov herfor.

- Der blev spurgt til om vi har overtaget gården fuldt ud fra Grønne Gårde, hvortil bestyrelsen svarede, at det har vi og at efterplantninger m.v i den forbindelse er afsluttet.

- Er der planer om at skaffe plads til flere cykler, blev der spurgt. Ja, bestyrelse planlægger opsætning af ekstra stativer.

- Der udspandt sig en kort debat om problemet med især løsgående katte, som kan forurene i sandkasserne. Fra bestyrelsens side blev det pointeret, at det ikke er muligt at dække hele sandområdet til med trådnet. Desuden blev det understreget, at det i følge ordensreglerne ikke er tilladt at lade husdyr opholde sig i gården.

- Der blev spurgt, om det ikke ville være muligt at opsætte en basketballkurv. Hertil blev svaret, at den afgående bestyrelse ikke havde kunnet finde en plads, hvor det ikke ville være til gene for de omkringboende.

Med disse bemærkninger blev beretningen godkendt.


3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet med revisorpåtegning. 
Dion Brunum gennemgik regnskabet for 2003, som blev godkendt.

4. Godkendelse af budget for 2004. 
Dion Brunum gennemgik bestyrelsens forslag til budget for 2004. Forslaget indebærer en kontingentstigning på 0,50 kr pr m2 med virkning fra 1. oktober 2004.
Det blev fra salen bemærket, at forslaget om kontingentstigning burde have fremgået af indkaldelsespapirerne. 
Budgetforslaget blev godkendt.


5. Forslag. 
Der var ikke indkommet forslag.


6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. 
Til bestyrelsen opstillede Otto Vad, Ryesgade 74, Ole Petersen, Sortedam Dossering 59  og Mette Randbøll Jørgensen, Sortedam Dossering 59 A-K.
De blev alle valgt, og bestyrelsen ser herefter således ud:
Otto Vad på valg 2006
Ole Petersen på valg 2006
Mette Randbøll Jørgensen på valg 2006
Lars Jensen på valg 2005
Frode Peulicke på valg 2005

Som suppleanter valgtes Jesper Milsted og Birgitte Kolby Jensen

7. Valg af revisor 
Revico ApS blev genvalgt

8. Valg af administrator 
Kuben Ejendomsadministration blev genvalgt

9. Eventuelt.

- Der blev spurgt til et informationsmøde om bredbåndsnet til gårdens ejendomme. Fra bestyrelsen blev der svaret, at mødet fainder sted med bestyrelsens godkendelse, og at der er af orienterende karakter. Det er i kirkens mødelokale den 1. april kl. 19.30

- En beboer spurgte til en stationær grill. Hertil blev svaret, at forslaget tidligere var blevet afvist. Mange ejendomme har allerede anskaffet sig små flytbare.

- Bestyrelsen blev opfordret til at være opmærksom på muligheder for at søge tilskud fra diverse fonde o.l.

Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede hermed generalforsamlingen.

_____________________
Dion Brunum, dirigent

I  bestyrlsen:

_____________________
Frode Peulicke        

_____________________
Ole Petersen       

_____________________
Lars Jensen      

_____________________
Otto Vad

_____________________
Mette Randbøll Jørgensen

 


 

Købkes Gård er et gårdlav på Østerbro i København omkranset af Ryesgade, Helgesensgade, Sortedam Dossering og Lundingsgade.
© 2004 - 2010 Kontakt koebkesgaard@gmail.com