|
Bestyrelsesmøde i Gårdlauget Købkes Gård 2.10.2003
Til stede: Mette, Ole, Otto, Frode, Carsten, Birgitte
1. Bed ved vendepladsen v.Irma
Mette havde en ide til at skabe et hyggeligere opholdsareal bag ved
Stiftelsen (Sortedams Dossering 59) ved at lave et bed ved det hjørne
af bygningen, som vender ud mod vendepladsen bag Irma. Vi var på gårdtur
hvor, Mette havde tegnet sit forslag på fliserne. Mette gennemarbejder
forslaget og indhenter evt tilbud og spørger brandvæsenet om
tilladelse.
2. Andre arbejder i gården
Der plantes en bøgehæk langs atelierbygningen i nordgården. Carsten sørger
for det sammen med andre efterplantninger i både nord- og sydgård.
De fleste af havemøblerne bliver sat indendørs for vinteren. Otto sørger
for nordgården, Ole for sydgården.
Vi har modtaget et tilbud på 1.200 kr. + moms fra tanken for at få
lavet en mere effektiv afskærmning af låsen i Irma-porten. Mette beder
om at få en tegning inden vi sætter arbejdet i gang.
3. Basketkurv
På gårdturen så vi på mulighederne for at placere en basketkurv et
sted, hvor det ikke vil skabe støjgener. Vi kunne ikke få øje på
nogen problemfri løsning og punktet udsættes til næste møde.
4. Hund i gården
Mange beboere har klaget over en hund, der har gået løs i gården og
besørget. Ole taler med ejeren.
5. Ansøgning om planter til 3 krukker
Afslås med henvisning til, at Gårdlauget tilbød krukkerne gratis til
dem, der ville plante i dem og passe planterne.
6. Godkendelse af referater
Referatet fra forrige bestyrelsesmøde blev godkendt med visse ændringer
foreslået af Mette, som hun sender til Otto, som står for udsendelsen.
Vi har nu endelig modtaget referatet fra gårdlaugets generalforsamling.
Vi havde diverse rettelser, som Mette sender tilbage til administrator,
som må sørge for at få det ordnet.
7. Mulighed for telefoncentral til nordgården
Frode gjorde rede for muligheden for at etablere en lokal fælles
telefontral i nordgården med billigere telefon og hurtigere og billig
internetforbindelse. Frode tager kontakt med repræsentanterne for
beboerforeningerne i gården for at høre om der er interesse for
projektet.
8. Næste møde er onsdag den 29. 10. kl.l8
Referent: Birgitte Kolby Jensen
Næste referat
Forrige referat
|
|