Gårdlavet Købkes Gård

Forside

Bestyrelsen

Referater

Økonomi

Regler

Historie

Fotos

Links

Bestyrelsesmøde i gårdlavet Købkes Gård

Den 28. marts 2007 kl. 18.30

Til stede: Carsten, Frode, Ole, Birgitte KJ, Birgitte B, Lone og Otto
Afbud: -

Mødet startede med en besigtigelse af gården


1. Forrige referat
Godkendt


2. Meddelser
Inden havemøblerne tages i brug skal de efterspændes, så de ikke bliver ødelagte at at blive flyttet rundt. Carsten tager sig af dette.

Legepladsen i syddelen er blevet efterset for fejl og mangler i henhold til vores kontrakt med leverandøren HENKA.


3. 5 års gennemgang af syddelen 
Intet at referere, idet gennemgangen og overleveringen ikke er gennemført. Vi afventer henvendelse fra kommunen herom. 

4. Henvendelse fra beboer vedr. norddelen (beskæring m.v.)
Bestyrelsen har fået en henvendelse fra en beboer med diverse ønsker og forslag. Det drejer sig om det nordøstlige hjørne i gårdens norddel.
Bestyrelsen har i den anledning foranlediget beskæring af nogle mindre træer, men finder ikke at det store træ kan beskæres yderligere uden at blive ødelagt. På sigt kan det evt. overvejes at tynde ud i de små træer.
Carsten bedes undersøge en lunke i belægningen og komme med et bud på, hvad en udbedring vil koste. 
Der er endvidere opsat yderligere en lampe.

4a. Henvendelse fra beboer vedr. affaldskontainere i port
En beboer har henvendt sig til bestyrelsen, idet vedkommende ikke mener, at det er tilladt at have opstillet affaldskontainere i en port. Det undersøges nærmere, om kommunen har overset nogle regler herom i forbindelse med projekteringen af gården.

5. Henvendelse fra beboer om barnevognsparkering
En beboer har henvendt sig til bestyrelsen med ønske om, at der indrettes overdækkede pladser til barnevogne. Det er bestyrelsens skøn at behovet for pladser til banevogne ikke kan løses inden for gårdens rammer - ikke mindst set i lyset af at behovet for pladser til cykler ikke er opfyldt.

6. Opsamling på gårdgennemgang i øvrigt
Der er stadig store problemer med disciplinen i storskraldsrummet. Affaldet roder meget, hvilket resulterer i, at R98 ikke tømmer rummet og at gårdmanden må bruge megen tid på oprydning.
De fleste smider affaldet lige indenfor døren. 
Enighed om at etablere endnu en dør til rummet. Denne skal så bruges til almindeligt storskrald, mens elektronik skal ind ad den gamle dør. 
Det pointeres at farligt affald ikke må henstilles i rummet.

Tørrestativ: der opsættes et tørrestativ for enden af cykelskuret ved åbningen ned til søen.

Udskiftning af sand på legepladsen: Carsten indhenter tilbud på udskiftning af sandet i sandkasserne.

7. Generalforsamling
Generalforsamlingen kan ikke afholdes i april, da regnskabet ikke kunne nå at blive færdigt. Den nye dato bliver den 23.maj. Nærmere om til og sted følger.

8. Eventuelt
Intet at referere.

Næste møde: afventer regnskab. 
Bestyrelsesmiddag den 9. maj.



Opgaveoversigt:

Titel Status Ansvarlig Dato
Skifte sand i sandkasserne venter bestyrelsen april 2007


Næste referat                 Forrige referat



 

Købkes Gård er et gårdlav på Østerbro i København omkranset af Ryesgade, Helgesensgade, Sortedam Dossering og Lundingsgade.
© 2004 - 2010 Kontakt koebkesgaard@gmail.com