Gårdlavet Købkes Gård

Forside

Bestyrelsen

Referater

Økonomi

Regler

Historie

Fotos

Links

 

Bestyrelsesmøde i gårdlavet Købkes Gård

Den 27. august  2007 kl. 19.00 i Cigarkassen

Til stede: Frode, Ole, Trine, Hemming, Lone og Carsten 
Afbud: Birgitte

0. Referat fra forrige møde
Der er stadig problemer med uautoriseret parkering i gården. Frode kontakter Nordea, da problemet delvist hidhører herfra. Desuden købes tre løse cykelstativer, hvoraf et par stykker placeres på pladsen bag Irma.
Hermed blev referatet godkendt.

1. Opfølgning på generalforsamling og gennemgang af referat
Referatet fra generalforsamlingen forelå og blev godkendt og underskrevet.

2. Klager over ejendom - kan/skal vi gøre noget?
Bestyrelsen har modtaget en klage over støj fra fester i en ejendom i gården. Gårdlavet har ingen myndighed til at gribe ind. Har man klager skal man rette henvendelse direkte til den ejendom støjen kommer fra. Drejer det sig om støj fra selve gården, rettes henvendelse dog til gårdens bestyrelse.

3. Grusning af stier
Der kommer et lag grus på grusstien ned til søen inden efteråret. 


4. Efterplantning herunder slyngplante til bagsiden af Ryesgade 58 
Der er behov for efterplantning m.v. Det tages op med gartnere på et kommende møde:

  • flere slyngplanter til afskærmning af skralderum
  • trædebregner i bed i norddelen
  • beplantning i bed foran Nordea-bygningen
  • slyngplanter på bagvæggen af Ryesgade 58


5. Flytning af legehus fra græsplæne til grusareal ved legeplads
Enighed om at legehuset i syddelen flyttes fra den lille græsplæne bag værkstedet og til den grusbelagte plads under det store træ ved legepladsen. Trine indhenter tilbud på arbejdet.

6. Skur til legetøj tricykler
Der var kommet forslag om et mindre skur i sydgården til opbevaring af legetøj og tricykler (børnecykler). Der var delte meninger om forslaget. Vil et sådant opbevaringsrum ville blive benyttet efter hensigten. Der er dog velvilje fra bestyrelsen, hvis nogen har et godt løsningsforslag.

7. Eventuelt og meddelelser
Vores gårdmand flytter bort fra byen indtil sommeren 2008. Han foreslår at gartneren overtager entreprisen i den nævnte periode. Lone, Frode og Ole holder møde med gartneren og Carsten med henblik på at indgå en aftale herom.

Der bestilles rengøring af skraldespandene i portrummet i Helgesensgade 9 og gulvet i rummet spules og rengøres.

Næste møde er onsdag den 10. oktober hos Otto

Opgaveoversigt:

Titel Status Ansvarlig Dato
Skifte sand i sandkasserne venter bestyrelsen april 2007


Næste referat                 Forrige referat



 

Købkes Gård er et gårdlav på Østerbro i København omkranset af Ryesgade, Helgesensgade, Sortedam Dossering og Lundingsgade.
© 2004 - 2010 Kontakt koebkesgaard@gmail.com