Gårdlavet Købkes Gård

Forside

Bestyrelsen

Referater

Økonomi

Regler

Historie

Fotos

Links

 

Bestyrelsesmøde i gårdlavet Købkes Gård

Den 1. oktober 2008

Til stede: Frode,  Ole, Lone Birgitte, Carsten og Otto (ref)
Afbud: Hemming

1. Referat fra forrige møde
Godkendt. 

2. Gårdmand

Bestyrelsen bød velkommen til Carsten Jakobsen, der igen er tilbage som gårdmand efter et års orlov.

Derefter drøftedes en række opgaver, som skal løses i den kommende tid:

  • Efter-plantning og re-etablering af bede: Birgitte og Lone gennemgår gården sammen med gårdmanden med henblik på efter-plantning i hække og bede. Herunder re-etablering af bedet ved Nordea-bygningen. Det sidste betales af Nordea.
  • Tre fællesporte ud til Helgesensgade er udsat for graffitti. Carsten undersøger om det kan fjernes eller om de skal males.
  • På sidste møde blev det grundet lugtgener besluttet at omflytte affaldscontainerne i norddelen af gården således at de containere til husholdningsaffald, der nu står i porten til Helgesensgade flyttes ud i fri luft og der kun kommer til at stå papir- og papcontainere i porten. Der er endnu ikke lykkedes at få kontakt til renholdningsselskabet. Carsten går videre med sagen.
  • Der er stadig problemer med belysningen i norddelen af gård. Carsten går videre med projektet.
  • Der skiftes sand i sandkasserne tidligt på foråret.
  • Gårdens cykelskure trænger til renovation og en del glastage skal udskiftes. Carsten indhenter tilbud fra håndværker. 
  • Der indhentes tilbud på cykelstativer i to etager til placering på pladsen mellem Irma og gårdens redskabsskur.
  • Det er tidligere besluttet at flytte legehuset i syddelen af gården fra den lille græsplæne til pladsen under træet ved legepladsen. Carsten indhenter tilbud fra Henka.

3. Beskæring af træ
Ejerforeningen Sortedam Hus har i en henvendelse anmodet om at få kappet toppen af det store træ i norddelen af gården.
Bestyrelsen afviser at skære træet ned fra toppen. Derimod vil der i løbet af vinteren blive tyndet ud i grenene.

4. Nye bede i Norddelen af gården
En beboer i Smedehuset har udarbejdet et forslag til anlæggelse af 8 små bede foran ejendommen og tilbyder selv at udføre arbejdet. Bestyrelsen godkendte forslaget og besluttede at gårdlavet betaler omkostninger til materialerne.

5. Cykelrazzia
Der er igen mange tilsyneladende ubenyttede cykler i gården. Fra 4. november sættes der manilamærker på alle cykler i gården. Inden 1. december bedes beboerne fjerne mærkerne fra de cykler som stadig benyttes. Herefter vil de ubenyttede herreløse cykler blive fjernet i samarbejde med politiet.
Vores administrator udsender skrivelse til de enkelte ejendomme herom.

Næste møde:  
Onsdag den 12. november kl. 19.00 hos Otto. 

Emner til kommende møder:

Energibesparende foranstaltninger

Opgaveoversigt:

Titel Status Ansvarlig Dato
Skifte sand i sandkasserne Carsten april 2009
Reparation af tag på cykelskure Carsten


Næste referat                 Forrige referat



 

Købkes Gård er et gårdlav på Østerbro i København omkranset af Ryesgade, Helgesensgade, Sortedam Dossering og Lundingsgade.
© 2004 - 2010 Kontakt koebkesgaard@gmail.com