Bestyrelsesmøde i gårdlavet Købkes Gård
Den 22. april 2009
Til stede: Frode, Ole, Carsten, Lone, Hemming og Otto (ref.)
Afbud: Birgitte
1. Referat fra forrige møde
Godkendt.
2. Gårdmand og siden sidst
- Reparation af skurene i nordgården er nu i gang. Det bliver lidt
dyrere end beregnet, idet spærene er rådne og skal skiftes. I
samme ombæring foretages diverse små-reparationer: havemøbler,
sandkasse og plankeværk.
- Skuret i det lille gårdaflukke bag Ryesgade 66 trænger også
til reparation, hvilket vil ske snarest.
- Klematis ved Nordea-bygningen beskæres let.
- Alle kloakker i gården er nu renset op.
- En del af vore græsplæner er meget nedslidte grundet megen
boldspil i forårsmånederne. I første omgang gødes og eftersås med græs.
Er det ikke tilstrækkeligt eftersås igen til efteråret.
- Havemøblerne efterspændes.
- En del af bordene i gården er snavsede og algebegroede. Det
undersøges hvordan de kan afrenses.
- Der skiftes sand i sandkasserne.
3. Beplantning ved skraldespande
Der var fremkommet forslag om at plante thuja som afskærmning af
skraldespandene ved vendepladsen. Carsten bedes give tilbud på pris
for etablering af bede hertil, plantning m.v.
4. Genralforsamling
Den ordinære generalforsamling den 13. maj kl. 19 afholdes i
festlokalet Ryesgade 70 (Smedehuset).
5. Økonomi
Bestyrelsen gennemgik og godkendte regnskabet for 2008. Desuden
godkendtes forslaget til budget for 2009 med den bemærkning at
"Reparationer og materiel" skal forhøjes til 150.000.- kr.
(reparation af cykelskurene).
Emner til kommende møder:
Energibesparende foranstaltninger.
Havemøbler.
Opgaveoversigt:
| Titel |
Status |
Ansvarlig |
Dato |
| Skifte sand i sandkasserne |
|
Carsten |
april 2009 |
| Reparation af tag på cykelskure |
|
Carsten |
|
|
|
|
|
Næste referat
Forrige referat
|